Samlet pris
Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

d line produkterne er produceret i højeste kvalitet rustfrit stål eller messing, hvis egenskaber gør, at de kan holde i mange år, såfremt de vedligeholdes korrekt.

For at bevare den unikke d line finish samt sikre en lang levetid af produktet, anbefales det, at følge nedenstående guidelines for vedligeholdelse:

  • Produkterne skal altid rengøres langs strukturen (den børstede/polerede retning), ikke henover.
  • Anvend altid en ren og fnugfri klud uden hårde partikler, for at undgå ridser.
  • Fingeraftryk, snavs og andre mærker kan vaskes af med sæbevand eller et mildt rengøringsmiddel sammen med en blød klud eller en et stykke ruskind.
  • Skyld altid sæbevandet grundigt af igen med rent vand.
  • Afslut processen ved at tørre/polere overfladen med en blød, tør klud.
  • For at opnå et mere ’autentisk’ og patineret udtryk af messingprodukterne, anbefales det, at man undgår alt for hyppig polering af produktet. Hvis man ønsker at polere messingen, skal det gøres jævnt over hele fladen, med en meget løs hånd. NB.: messing vil, uanset hvad, patinere og ændre udseende med tiden.

Brug ikke:

  • Brug ikke skurepulver, da det kan ridse overfladen.
  • Brug ikke rengøringsmidler der indeholder klorider (især saltsyre) eller andre aggressive rengøringsmidler på d line produkterne. Hvis sådanne midler ved et uheld anvendes, vask overfladen med rent vand og rengør med specielle rengøringsmidler, der fjerner oxider og andre kemikalier.
  • Brug ikke rengøringsmidler der er beregnet til rengøring af sølv.
  • Brug ikke ru eller hårde materialer, som f.eks. ståluld, til rengøring af d line produkterne.

Malede overflader: pulverlakeret rustfrit stål

  • Samme principper som ovenstående er gældende for d line produkter med malede overflader.
  • Tør altid af efter rengøring med en blød, tør klud. Brug ikke kradse rengøringsmidler.
  • Undgå alle afsyrende og aggressive kemikalier.
  • Undgå ammoniakprodukter.
  • Undgå blegemidler.

Kundeservice

Brug for hjælp?

 

Vores kompetente medarbejdere er klar til at assistere ved enhver udfordring, og med et højt, fagligt niveau og servicemindet tilgang, garanterer vi en ekstraordinær god kundeoplevelse hver gang.

 

Vores telefoner er åbne mandag til fredag mellem kl. 11:00-15:00.
Ønsker du at kontakte os uden for telefonisk åbningstid, kan du altid sende en mail til support@dline.com. Vi svarer inden for 24 timer. 

 

Telefon:

27 21 81 01

 

E-mail:

support@dline.com

d line kundeservice